Parterapi – når relationen skal styrkes, forstås eller genfindes

Parforholdet er et af de steder, hvor vi som mennesker udvikler os mest. Det er her, vi deler nærhed, intimitet, tryghed, forbundenhed og oplevelsen af at høre til. Når relationen fungerer, kan den være en kilde til ro, styrke og dyb forbindelse.

Men parforholdet er også en scene, hvor vores mest sårbare sider fremkaldes. Det er ofte her, gamle mønstre aktiveres, misforståelser opstår, og konflikter kan vokse sig større, selvom begge partnere har de bedste intentioner. Nogle par oplever perioder med afstand, isolation eller utryghed – ikke fordi kærligheden mangler, men fordi man går forbi hinanden i kommunikationen og forventningerne eller at kontakten med hinanden er fraværende.

I parterapi arbejder vi med netop dette spændingsfelt:

Hvordan kan relationen igen blive et sted for udvikling, kontakt, nærvær og tryghed – selv når den har været præget af konflikter og usikkerhed?

Når I vælger parterapi, handler det ikke om at placere skyld eller afgøre, hvem der har ret. Fokus er i stedet at undersøge de mønstre, der opstår mellem jer, og hvordan I hver især reagerer, når kontakten bliver svær. Målet er at skabe et mere trygt og undersøgende rum, hvor I kan få øje på hinanden på nye måder og finde mere konstruktive handlemuligheder i hverdagen.

Hvornår er parterapi relevant?

Parterapi kan blandt andet være relevant, hvis I ønsker at:

  • forbedre kommunikationen og mindske konflikter
  • tale sammen om svære emner og ønsker
  • bearbejde utroskab, tillidsbrud eller svigt
  • øge forståelsen og omsorgen for hinanden og jer selv
  • blive klogere på, hvad du kan gøre, så din partner har det godt
  • forstå hinandens forskelligheder og ændre fastlåste samspilsmønstre
  • genfinde nærhed, tillid og følelsen af at være på samme hold
  • få støtte til at træffe beslutninger om forholdets fremtid – sammen eller hver for sig.

Uanset om I ønsker at genopbygge jeres forhold, styrke det eller få støtte til at træffe beslutninger om fremtiden, kan parterapi være en meningsfuld vej videre.

Sådan foregår parterapi hos mig

Et forløb starter typisk med, at vi sammen undersøger de mønstre og situationer, der skaber afstand eller konflikter mellem jer. I parsamtalerne arbejder vi både med det, der er svært her og nu, og med de underliggende behov, følelser og reaktionsmønstre, som ofte ligger bag konflikterne. Derfor arbejder vi med at få sat ord på tanker, følelser og behov, der ligger bag jeres reaktioner.

I terapien faciliterer jeg et trygt og ligeværdigt rum, hvor begge parter kan føle sig:

  • hørt
  • mødt
  • anerkendt
  • opleve håb om forandring

Når der er plads til begge jeres stemmer, bliver det muligt at forstå hinanden på nye måder. Det giver et stærkere fundament for at håndtere uenigheder, skabe forbindelse og genfinde nærheden og kærligheden.

Vi arbejder både med indsigt og konkrete, meningsfulde handlinger, som kan hjælpe jer videre i hverdagen – både som par og individuelt.

Jeg tilbyder parsamtaler og parterapi i trygge, fortrolige og professionelle rammer centralt på Frederiksberg i København. Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte mig, og I er velkomne til at bestille en parsamtale via i onlinebookningen.