Stress
Fakta: 3 vigtige ting du bør vide om stress
Mange rammes af stress
Stress betragtes ikke som en sygdom, men som en belastningstilstand, der kan påvirke både krop, tanker, følelser og adfærd. Mange danskere oplever et højt niveau af stress, og stress rammer særligt hårdt blandt unge kvinder. Udviklingen peger desværre i den forkerte retning: Andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 % i 2010 til 29,5 % i 2025.
Hvordan forgår behandlingen af stress
Der er forskel på, hvordan den enkelte læge griber behandlingen af stress an, og hvilke behov den enkelte stressramte har. Behandling af stress kan være en kombination af psykologsamtaler, hvor du får viden om stress samt redskaber til at håndtere belastninger, skabe bedre balance i hverdagen og forebygge tilbagefald.
Psykologhjælp – kan jeg blive mig selv igen?
Jeg hjælper dig med at kortlægge og forstå de faktorer, der skaber eller vedligeholder din stress. Vi finder ud af, om der er behov for varige tilpasninger af dine arbejdsvaner. Sammen arbejder vi med konkrete strategier til stresshåndtering, så du kan træffe dine valg og genfinde balance, overskud og kontrol i hverdagen.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Den Nationale Sundhedsprofil 2025 og sundhed.dk, september 2026.
Stress: når belastningen bliver for stor
Stress kan påvirke både krop, tanker, følelser og adfærd. Hos mig kan du få psykologhjælp til at forstå dine stressreaktioner, reducere belastningen og finde en mere bæredygtig balance i hverdagen.
“Tankerne kørte konstant, og jeg havde svært ved at sove. Jeg havde dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke kunne nå, og troede, at jeg bare skulle tage mig mere sammen. Mit gode humør og min energi var væk, og jeg blev kortluntet og fjern både på jobbet og derhjemme.”
Hvis du kan genkende fortællingen, er du ikke alene. Mange danskere oplever et højt niveau af stress, og stress rammer særligt hårdt blandt unge kvinder. Udviklingen peger desværre i den forkerte retning: Andelen af danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 % i 2010 til 29,5 % i 2025. Det understreger behovet for tidlig hjælp, ro og konkrete strategier til at håndtere stress.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, Den Nationale Sundhedsprofil 2025
Hvad er stress?
Stress betragtes ikke som en sygdom, men som en belastningstilstand, der kan påvirke både krop, tanker, følelser og adfærd. WHO beskriver stress som:
”En tilstand af bekymring eller mental spænding forårsaget af en vanskelig situation. Stress er en naturlig menneskelig reaktion, der får os til at tage fat på udfordringer og trusler, vi møder i vores liv.” Kilde: World Health Organization (WHO)
Vi møder alle stress i en eller anden grad, men måden, vi reagerer på stress på, har stor betydning for vores livskvalitet og velbefindende. Kortvarig stress kan hjælpe os med at håndtere pressede situationer. Når belastningen varer ved over længere tid, kan kroppen derimod få svært ved at restituere. Langvarig stress kan opstå som følge af arbejdspres, manglende balance mellem krav og ressourcer eller belastende livsbegivenheder som sygdom, skilsmisse, tab eller arbejdsløshed. Langvarig stress kan desuden øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og depression samt forværre allerede eksisterende sygdomme.
Hvordan kan psykologhjælp mod stress hjælpe?
Livet tager mange drejninger, og pludselig kan vi mærke eller opdage, at vi er ramt af muren efter en langvarig belastning eller en udløsende hændelse. Det kan være svært at række ud efter hjælp, fordi tankerne kan være: ”Jeg plejer jo at klare mig selv”, ”Det går over efter ferien” eller ”Jeg skal bare lige være færdig med …”. Når du opsøger hjælp hos mig, møder du en psykolog, der kender stressens mange ansigter og kan hjælpe dig med at få ro igen og træffe valg, der giver bedre balance i din tilværelse.
Jeg hjælper dig med at kortlægge og forstå de faktorer, der skaber eller vedligeholder din stress. Sammen arbejder vi med konkrete strategier til stresshåndtering, så du kan genfinde balance, overskud og kontrol i hverdagen. Du kan blandt andet lære at håndtere bekymringer, sætte sunde grænser, prioritere dine ressourcer og skabe mere ro i både arbejdsliv og privatliv. Målet er ikke kun at reducere symptomerne på stress, men også at styrke din evne til at forebygge stress fremover.
I et stressforløb arbejder vi blandt andet med:
- Forståelse af stressreaktioner
- Regulering af belastning og energiforbrug
- Håndtering af bekymringer og tankemylder
- Grænsesætning
- Prioritering og planlægning
- Tilbagevenden til arbejde
- Forebyggelse af tilbagefald
Har jeg tegn på stress?
Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle oplever især fysiske symptomer, mens andre mærker de største forandringer mentalt eller følelsesmæssigt. Nogle gange er det kolleger eller familie, der først lægger mærke til ændringer i humør og adfærd og spotter tegn på stress, som du selv har svært ved at opdage.
Typiske tegn på stress kan være:
Fysisk:
- Hjertebanken
- Hovedpine eller andre kropssmerter, fx ondt i maven
- Svedeture
- En nedsat lyst til sex og intimitet
- Mistet appetit eller øget appetit
- Øget forbrug af alkohol, tobak, gambling eller sociale medier
Psykisk:
- Svært at slappe af
- Tristhed, angst eller tendens til at trække sig socialt
- Søvnproblemer
- Træthed og manglende energi
- Koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder
- Rastløshed eller indre uro
- Kort lunte, irritation og vrede
- Følelse af overbelastning eller ikke at kunne overkomme opgaver
- Bekymringer og tankemylder
- Overfølsomhed over for sanseindtryk
- Kan ikke overkomme nye krav
På sundhed.dk kan du tage den samme test, som forskerne bruger i Den Nationale Sundhedsprofil, og få en indikation af dit stressniveau. Skemaet er ikke udviklet til at stille en diagnose, men kan give udslag ved stress og andre belastende livsperioder.
Testen kan derfor ikke stå alene som vurderingsredskab, men den kan give et billede af, hvor belastet du er, og hvor meget overskud du oplever at have i hverdagen. Testen kan også være et dialogværktøj i et samtaleforløb, da vi kan følge din udvikling over tid.
Hvad kan du gøre lige nu, hvis stressniveauet er for højt?
Når stressniveauet er for højt, er det sjældent hjælpsomt blot at presse sig selv hårdere. De første skridt handler ofte om at skabe ro og reducere belastningen.
Det kan blandt andet være hjælpsomt at:
- Sænke kravene midlertidigt
- Planlægge flere pauser i løbet af dagen
- Prioritere søvn og restitution
- Fysisk aktivitet
- Struktur i hverdagen
- Begrænse unødvendige opgaver
- Tale med mennesker, du har tillid til
- Begrænse tiden på nyheder og sociale medier, hvis det bidrager til uro og bekymringer
- Række ud efter støtte hos dine nærmeste
- Få professionel psykologhjælp
Stress og arbejde
Arbejdslivet kan være en væsentlig kilde til belastning. Høje krav, tidspres, konflikter, omskiftelige rammer og vilkår, uklare forventninger samt kognitivt og følelsesmæssigt krævende opgaver kan over tid påvirke trivsel og helbred.
I samtalerne undersøger vi sammen:
- Hvilke belastninger der spiller en rolle for dig?
- Hvordan du reagerer på dem?
- Hvilke forandringer der kan skabe mere balance
- Hvordan du kan passe bedre på dig selv fremover
Skal jeg sygemeldes?
Der findes ikke én løsning, der passer til alle. For nogle er en sygemelding nødvendig for at skabe ro og mulighed for bedring. For andre kan ændringer i arbejdsopgaver, arbejdstid eller forventninger være tilstrækkelige.
En vigtig del af et behandlingsforløb kan være at afklare, hvilke muligheder der giver mest mening i netop din situation.
Tilbage til arbejde efter stress
At vende tilbage til arbejdet efter en stressperiode kræver ofte omtanke og planlægning.
Mange har gavn af:
- Gradvis optrapning
- Realistiske forventninger
- Tydelige rammer
- Fokus på restitution
- Løbende opfølgning
Målet er ikke blot at komme tilbage på arbejde, men at skabe en hverdag, som er bæredygtig for dig på længere sigt.
