Depression

Fakta: 3 vigtige ting du bør vide om depression

Depression er udbredt

Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og omkring 300.000–400.000 danskere har aktuelt en depression. Knap hver femte dansker får en depression i løbet af livet, men risikoen er forskellig for kvinder og mænd. Man regner med, at 15–25 % af alle kvinder og 7–12 % af alle mænd får en depression i løbet af livet.

Mange får ikke den rette hjælp


Mange med depressive symptomer søger ikke læge og kommer derfor heller ikke i relevant behandling og terapi. Når mennesker med depression går til lægen, fortæller de ikke altid direkte, at de føler sig deprimerede. I stedet nævner de ofte fysiske eller praktiske symptomer som vægttab, træthed, manglende energi, smerter eller søvnproblemer. Har du symptomer på depression i længere tid end 2 uger, er det vigtigt, at du reagerer og søger hjælp hos din egen læge.

Psykologhjælp og samtaleterapi kan gøre en forskel

Depression varierer i sværhedsgrad fra let og moderat til svær depression. Psykologsamtaler og terapi kan især være hjælpsomt ved let og moderat depression. I et samtaleforløb hos mig arbejder vi på, at du gradvist kan finde tilbage til hverdagen med mere livskraft, energi, glæde og vigtig indsigt i dine ressourcer og sårbarheder.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Folkesygdomme og forebyggelse, 2005; sundhed.dk, Depression, forekomst, opdateret 2026; og Psykiatrifonden.dk, september 2026.

Du kan blive klogere på:

• Hvad er depression?
• Tegn på depression
• Hvordan kan depression opleves?
• Hvornår bør du søge hjælp?
• Årsager og risikofaktorer ved depression
• Psykologbehandling af depression

Hvad er depression?

I vores liv oplever vi modvind og sorg, når vi fx oplever en ulykke, mister vores job, bliver syge, eller en person, vi elsker, går bort. Når det sker, kan vi opleve at blive energiforladte, triste og kede af det, og at livet føles tungt, meningsløst og uretfærdigt. Sådanne følelser er en naturlig reaktion og varierer i intensitet, men de fleste vil også opleve at finde tilbage og trives med hverdagen og livet.

Ved en depression hober følelserne sig op og aftager ikke med tiden. De kan vare i uger eller måneder, nedsætte livskvaliteten og påvirke personlige forhold, arbejde eller uddannelse, fritidsinteresser, sexliv, søvn og appetit. Du kan også opleve skyld, håbløshed og hjælpeløshed eller have let til gråd. Nedtryktheden ved depression adskiller sig fra almindelig tristhed ved at være konstant, vedvarende og upåvirkelig af ydre forhold. Det sværeste er ofte følelsen af ikke at være sig selv og tankerne om ikke at kunne komme ud af det.

Tegn på depression

Depression er mere end almindelig nedtrykthed. Det er en psykisk lidelse, som kan påvirke tanker, følelser, krop og adfærd. Symptomerne varierer fra person til person, men mange oplever:

• Vedvarende tristhed eller nedtrykthed
• Manglende energi og udmattelse
• Nedsat interesse eller glæde ved aktiviteter, som tidligere gav glæde
• Søvnproblemer, fx svært ved at falde i søvn, hyppige opvågninger, tidlig opvågning om morgenen eller behov for at sove meget
• Koncentrationsbesvær
• Selvbebrejdelse og negative tanker
• Tanker om selvmord
• Følelse af håbløshed, meningsløshed eller tomhed
• Indre uro og rastløshed, eller en oplevelse af, at alting foregår i slowmotion, og at man er hæmmet i at tænke, tale eller bevæge sig
• Social tilbagetrækning
• Stærkt nedsat eller øget appetit

På sundhed.dk kan du tage en test kaldet Major Depression Inventory (MDI). Testen kan ikke stå alene som vurderingsredskab, men den kan give dig en indikation af, om du har   depressive symptomer og i hvilken omgang. Testen kan også være et dialogværktøj i et samtaleforløb, fordi vi kan følge din udvikling over tid.

Har du symptomer på depression i længere tid end 2 uger, er det vigtigt, at du reagerer og søger hjælp, fx hos din egen læge.

Hvordan kan depression opleves?

Da Charlotte kontaktede mig, havde hun i flere måneder følt sig træt, drænet for energi og nedtrykt. Hun passede stadig sit arbejde som leder, men hun kunne ikke mærke sin power og sit engagement som tidligere. Hun oplevede, at hun skulle tage sig meget sammen for at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen. Fysisk træning og dans, som tidligere gav glæde, føltes ligegyldige, og hun trak sig gradvist fra venner og familie.

Charlotte bebrejdede sig selv, at hun ikke bare kunne “tage sig sammen”. Hun oplevede skyldfølelse, havde svært ved at koncentrere sig og begyndte at tvivle på sit eget værd. Udadtil så alt normalt ud, men indeni følte hun sig fanget i en ”osteklokke”, tom og fastlåst. Hun havde svært ved at mærke sig selv og sine behov, og lysten til sex og intimitet var fraværende. Hun oplevede, at hendes humør blev bedre, når hun drak vin, men hun havde det dårligt bagefter og tænkte, at hendes alkoholforbrug havde taget overhånd. Charlotte opsøgte egen læge på grund af søvnproblemer og manglende energi. Lægen testede Charlotte, og de fik en god samtale om, at Charlotte opfyldte kriterierne for en let til moderat depression, og at psykologhjælp kunne være hjælpsomt at afprøve.

Gennem samtalerne begyndte vi sammen at forstå de mønstre, tanker og belastninger, der havde bidraget til depressionen. Ro og rummet til at arbejde med sig selv gav Charlotte en større forståelse for sig selv og sine reaktioner. Hun fik genskabt kontakten med kroppen og sine behov og mødte sig selv med øget omsorg og compassion. Hun genvandt gradvist sin power og kontakten til det, der gav mening og glæde i hendes liv.

Charlotte er et eksempel og er sammensat af flere fortællinger fra klienter, der har opsøgt psykologhjælp.

Hvornår bør du søge hjælp?

Mange med depressive symptomer søger ikke læge og kommer derfor heller ikke i relevant behandling og terapi. Når mennesker med depression går til lægen, fortæller de ikke altid direkte, at de føler sig deprimerede. I stedet nævner de ofte fysiske eller praktiske symptomer som vægttab, træthed, manglende energi, smerter eller søvnproblemer. Har du symptomer på depression i længere tid end 2 uger, er det vigtigt, at du reagerer og søger hjælp hos din egen læge.

Du kan have gavn af at kontakte din egen læge eller en psykolog, hvis:

• Symptomerne har stået på i mere end 2 uger
• Du har svært ved at fungere i hverdagen
• Du føler dig fastlåst eller uden håb
• Du oplever tilbagevendende depressive perioder
• Du ønsker hjælp til at forstå og håndtere dine reaktioner

Jo tidligere man får hjælp, desto bedre muligheder er der ofte for bedring.

Årsager og risikofaktorer ved depression

Det er vigtigt at få sagt tydeligt: At blive ramt af en depression handler ikke om at være en ”svag person”, der bare kan tage sig sammen. Depression kan ramme os alle — både unge, voksne og ældre. Der findes ikke én enkelt forklaring eller årsag til, at nogle mennesker udvikler en depression. Udviklingen af en depression skal derimod ses som et samspil mellem biologi og genetik, vores opvækst og tidligere oplevelser samt aktuelle belastende og stressende begivenheder.

Vores opvækstbetingelser former vores psykologiske sårbarhed, fx hvis vores forældre havde konflikter, psykisk mistrivsel, ikke var tilgængelige eller havde problemer med afhængighed. Ligeledes kan egen fysisk sygdom, fx kroniske smerter eller kræft, eller afhængighed og misbrug, fx af alkohol eller gambling, øge risikoen for, at man selv udvikler depression. I mit arbejde som psykolog ser jeg ofte en kobling mellem stress, belastninger og depression. Langvarig belastning, udmattelse eller livskriser kan øge risikoen for at udvikle depressive symptomer. Derfor undersøger jeg ofte både dine aktuelle belastninger, dit arbejdsliv, dine relationer og dine tidligere erfaringer som en del af behandlingen. Hvis du vil blive klogere på hjælp til stress og belastninger, kan du læse mere her (internt link).

Psykologbehandling af depression

Der findes effektive psykologiske behandlingsmetoder til depression. I terapien arbejder vi blandt andet med:

• At få viden om depression – også kaldet psykoedukation
• At følge og have dialog om din trivsel ved brug af tests
• At forstå de mønstre, der vedligeholder depressionen
• At identificere og udfordre negative tanker
• At genopbygge energi og meningsfulde aktiviteter
• At håndtere selvkritik og skam
• At arbejde med compassion (selvomsorg)
• At styrke relationer og sociale ressourcer
• At forebygge tilbagefald

Jeg tilbyder samtaler i min rolige og diskrete klinik samt online psykologhjælp, hvis du foretrækker at deltage hjemmefra. Mange oplever, at online terapi er en fleksibel og effektiv løsning.

Uanset om du søger hjælp til en mild depression, en moderat depression eller tilbagevendende depressive perioder, er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Hvis du ønsker hjælp til depression eller er i tvivl om, hvorvidt dine symptomer kan være tegn på en depression, er du velkommen til at kontakte mig.

Book en tid online, eller kontakt mig for en uforpligtende afklaring af, hvordan jeg kan hjælpe dig.